Det sympatiske nervesystem
Vores “fight or flight” system
I dette lille indlæg vil jeg fortælle lidt om det sympatiske nervesystem. Hvis du ikke har så meget kendskab til nervesystemet, kan du med fordel læse et af mine andre inspirationsindlæg “Nervesystemet - kort fortalt", som giver et lille overblik over nervesystemets forskellige dele.
Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør vores krop klar til kamp, og øget aktivitet i det sympatiske nervesystem vil gøre, at vores krop bliver klar til at yde maksimalt. Modsat vil det parasympatiske nervesystem have den virkning, at det fremmer de kropslige opgaver, som foregår i hvile, f.eks. fordøjelsen. Begge systemer er konstant aktive, og omstændighederne afgør, om enten det sympatiske nervesystem eller parasympatiske nervesystem er mest aktivt.
Det sympatiske nervesystem vil være mest aktivt, når kroppen arbejder, eller når vi psykisk bliver udfordret, f.eks. hvis vi bliver bange eller vrede. Hvis aktiviteten i det sympatiske nervesystem øges, bliver kroppen i stand til at arbejde bedre. F.eks. vil aktiviteten i hjertet øges, så blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen, og kroppens celler dermed får tilført mere ilt. Samtidig vil åndedrættet blive lettere, da det sympatiske nervesystem får luftvejene til at udvide sig. Øget aktivitet i det sympatiske nervesystem vil også øge nedbrydningen af glykogen (sukkerdepoter i leveren) og fedt, så kroppen har en stor mængde energi at arbejde med. Samtidig vil fordøjelsessystemets aktivitet nedsættes, da kroppen ikke skal bruge tid på "ligegyldige" ting i en presset situation. Alt dette tilsammen gør, at vi bliver i stand til at kæmpe eller flygte, og at kroppen kan yde maksimalt.
Det sympatiske nervesystem er opbygget af to nerveceller, som er forbundet af en synapse, og derved når ud til det organ, der skal påvirkes. Stoffet, der sørger for signaloverførslen mellem nerveceller og organ, kaldes transmitterstof. I det sympatiske nervesystem er transmitterstofferne acetylkolin og noradrenalin. Det er i binyremarven, at adrenalin og noradrenalin dannes. Det sympatiske nervesystem kan forstærke sin egen effekt ved at påvirke binyremarven til at danne mere adrenalin. Adrenalin og noradrenalin minder meget om hinanden og har flere steder samme virkning. De fungerer både som transmitterstof og som hormoner, der virker ude i kroppen. De frigives fra binyremarven, når kroppen stresses, eller man f.eks. føler sig bange. Begge stoffer er vandopløselige og transporteres rundt med blodet, hvor de binder sig til receptorer på cellerne i de forskellige organer. F.eks. binder de sig til celler i hjertet, hvor de får hjertet til at arbejde hurtigere. Når vi siger, at vi mærker "adrenalinen pumpe rundt i kroppen", er det denne effekt af det sympatiske nervesystem, som vi mærker.
Det er overordnet set hypothalamus, der står for at regulere det autonome nervesystem. Hypothalamus er en lille kirtel i hjernen, som bl.a. er involveret i integrationen af vores følelser. Derfor har vores sind stor indflydelse på balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, og hvordan vores krop reagerer. Som nævnt vil aktivitet i det sympatiske nervesystem øges, hvis man f.eks. føler sig bange eller vred. Men det er ikke sikkert, at disse følelser vil føre til, at vi rent faktisk bruger kroppen og “kæmper eller flygter”, som det sympatiske system jo egentligt er designet til. Man kan godt blive bange i tankerne uden at have fysisk behov for at flygte, som hvis faren var reel og virkelig. Her vil systemet ikke virke hensigtsmæssigt. Hvis man ofte har følelser som f.eks. vrede eller angst, vil det kunne give en stresstilstand i kroppen, som på sigt kan medføre sygdomme i de funktioner, der reguleres af det autonome nervesystem. Personen kan f.eks. få forhøjet blodtryk eller fordøjelsesproblemer, fordi det sympatiske nervesystem generelt vil være mere aktivt end det parasympatiske nervesystem. Det er denne mekanisme, som vi ser ved symptomerne på langvarig stress.
Man kan derfor tro, at målet er, at det sympatiske nervesystem skal være så roligt som muligt, og at det er det "dårlige" system. Men det er langt fra sandt. Det er jo netop dette system, der sikrer vores overlevelse og f.eks. hjælper os til at præstere godt ved en sportspræstation. Problemet opstår, hvis det sympatiske nervesystem er "overaktivt", og det parasympatiske nervesystem derfor ikke får mulighed for at virke optimalt. Derfor er det vigtigt, at der er balance i de to systemer. Vi kan selv være med til at påvirke aktiviteten i vores nervesystem, så vores sympatiske nervesystem ikke konstant er på overarbejde. Det kan vi gøre ved f.eks. regelmæssigt at praktisere yoga eller meditation. En rolig gåtur i naturen kan også være med til at gøre krop og sind rolig og derved gøre det muligt for det parasympatiske nervesystem at øge sin aktivitet.
Hvis du synes at dette indlæg var spændende, så hold gerne øje med næste indlæg, som kommer til at handle om det parasympatiske nervesystem.