
Kropsterapi med lægefaglig dybde og nænsomhed
Hos mig får du en kropsbehandling, der kombinerer manuel behandling, øvelser og forståelse for kroppens sammenhænge, både fysiske og følelsesmæssige.
Med min baggrund som læge, bachelor i kiropraktik og kropsterapeut møder jeg dig med respekt, ro og faglig indsigt.
Behandlingen tilpasses altid dig og det, du kommer med, hvad enten det handler om fysiske smerter, psykiske symptomer, stress, fertilitet eller følelsesmæssige traumer. Nedenfor kan du læse mere om, hvad kropsterapi kan, og hvordan jeg arbejder med forskellige problematikker.
Hvordan kropsterapi kan hjælpe
-
Krop
Hvad enten du har spændinger eller smerter, er kropsterapi en effektiv måde at give kroppen plads og slippe det, der sidder fast
-
Nervesystem
Kropsterapi støtter kroppen i at finde ro og regulere nervesystemet. Dermed kan vi gå fra alarmberedskab til at være mere rolige i vores krop
-
Sind
Når kroppen viser vej og falder til ro, kan sindet også finde ro. Samtidig åbner filosofien i kropsterapi op for refleksion og indsigter
Eksempler på problematikker
Fysiske skader og smerter
Med min lægefaglige baggrund og en bachelor i kiropraktik har jeg en solid viden om kroppen og bevægeapparatet. Jeg er derfor opmærksom på fysiske skader og smerter og hvordan disse kan lindres eller bedres. Det kan f.eks. være med min manuelle behandling, men også med fokus på enkle øvelser, som du kan lave derhjemme. Samtidig arbejder jeg helhedsorienteret og har fokus på hele dig. Ofte gemmer der sig følelser, oplevelser og traumer i kroppen, som også kan have indflydelse på smerter og spændinger
Stress, følelser og psykiske symptomer
Når vi er stressede eller oplever angst, nedtrykthed eller uro, er vores nervesystem ofte i alarmberedskab. Det sympatiske nervesystem er aktivt, og vi har svært ved at finde ro. En kropsbehandling kan hjælpe kroppen med at lande i det parasympatiske nervesystem, som er den tilstand, hvor vi restituerer, fordøjer og falder til ro. Når kroppen slipper spændinger, kan sindet følge med. Vi kan give slip på angst, sorg, overbelastning eller uro og finde tilbage til os selv.
Med min baggrund som læge i psykiatrien ser jeg kropsterapi som et vigtigt supplement til den konventionelle behandling, især ved angst, depression og spiseforstyrrelser.
Psykiske traumer i kroppen
Med min erfaring fra psykiatrien har jeg stor indsigt i, hvordan psykiske traumer kan sætte sig i kroppen. En behandling hos mig er et trygt og nænsomt rum. Jeg arbejder ikke med at presse kroppen ud i smerte for at få noget til at "slippe". I stedet tror jeg på, at kroppen kan give slip, når den føler sig tryg. Når nervesystemet falder til ro, og kroppen mærker sig selv i tryghed, skabes der plads til forløsning. Det er denne tilgang, jeg arbejder ud fra.
Fertilitet og menstruationssmerter
Jeg har tilegnet mig en stor viden i kvindekroppen og det reproduktive system, særligt i forhold til fertilitet og menstruationssmerter. Kroppen hænger sammen, og spændinger i bækken, hofter og underliv kan påvirke både smerter og fertilitet. Gennem en blid og afspændende kropsbehandling arbejder jeg med at løsne området op. Du modtager desuden et lille yogaprogram med øvelser, der kan hjælpe dig med at støtte kroppen i hverdagen.
Book en kropsbehandling
Book en tid til kropsterapi her. Behandlingen finder sted i de hyggelige lokaler hos NorRo, Strandvejen 226 i Snekkersten. NorRo ligger kun en kort gåtur fra Snekkersten Station.
Behandlingen varer 55 minutter
Pris: 1000 kr
Ofte stillede spørgsmål
-
Kropsterapi er en kombination af samtale og behandling, hvor vi arbejder med kroppen som indgang til at forløse spændinger, både fysiske og følelsesmæssige. Gennem tryk, stræk, pulsering og bevidstgørelse inviteres kroppen til at give slip og finde balance.
-
Nej. Selvom kropsterapi kan minde om massage, er det noget andet. Behandlingen er dybere og mere helhedsorienteret. Vi arbejder med sammenhænge mellem krop og psyke og inddrager ofte åndedræt, nervesystem og samtale som en del af forløbet.
-
Vi starter altid med en kort samtale om, hvordan du har det, og hvad du kommer med. Derefter foregår selve behandlingen på briksen. Du har undertøj på og et tæppe over dig. Du ligger trygt og bliver mødt i det, der viser sig i kroppen og vi taler undervejs, hvis det giver mening. Du skal ikke medbringe noget, jeg har lagen og tæppe.
-
Kropsterapi kan støtte dig, hvis du oplever stress, uro, spændinger, fysiske smerter, søvnproblemer eller følelsesmæssig ubalance. Det kan også være et sted at lande, hvis du har svært ved at mærke dig selv eller er i en livsfase med forandringer.
-
Nej. Kom, som du er. Det vigtigste er, at du har lyst til at være nysgerrig på dig selv og din krop. Du behøver ikke vide, hvad der skal arbejdes med – det viser sig ofte undervejs
Flere spørgsmål?
Send mig gerne en mail, så svarer jeg hurtigst muligt.