Det parasympatiske nervesystem

I dette lille indlæg vil jeg fortælle lidt om det parasympatiske nervesystem. Hvis ikke du kender så meget til nervesystemet, kan du med fordel læse mit andet inspirationsindlæg, ”Nervesystemet – kort fortalt,” som giver et lille overblik over nervesystemets forskellige dele. Du kan også med fordel læse mit indlæg om det sympatiske nervesystem.

Det parasympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem. Det kaldes populært sagt for ”rest and digest.” Det er altså det parasympatiske nervesystem, som er aktivt, når vi er i hvile. På den anden side har vi det sympatiske nervesystem, som populært kaldes ”fight or flight.” Dette system sikrer vores overlevelse og er aktivt, når kroppen skal præstere maksimalt i en presset situation, eller når vi f.eks. er bange. Begge systemer er konstant aktive, men omstændighederne afgør, om enten det sympatiske eller det parasympatiske nervesystem er mest aktivt.

Når det parasympatiske nervesystem er mest aktivt, vil kroppens fokus være fordøjelse, udskillelse af affaldsstoffer og forplantning. Når kroppen er i ro, vil den altså have mulighed for at udføre disse opgaver, hvilket gør, at den kan genopbygge og rense sig selv. Hvis kroppen derimod er stresset og bange, f.eks. fordi man føler sig truet, bliver disse opgaver mindre vigtige. Her er god fordøjelse ikke væsentlig, men det er i stedet vigtigere, at vi overlever. Derfor aktiveres det sympatiske nervesystem for at gøre kroppen klar til kamp. Når det parasympatiske nervesystem er mest aktivt, vil blodgennemstrømningen til de indre organer være stor. Dette betyder, at tarmene kan arbejde bedre og få mulighed for at fordøje maden. Nyrerne vil ligeledes kunne arbejde optimalt og få mulighed for at udskille affaldsstoffer gennem urinen. Der sker også en større udskillelse af fordøjelsesenzymer, hvilket yderligere forbedrer kroppens evne til at fordøje, udskille og genopbygge sig selv. Det parasympatiske nervesystem er opbygget af nerveceller, som går ud til de organer, der skal påvirkes. Stoffet, som sørger for signaloverførsel mellem nervecellerne og organerne, kaldes en neurotransmitter. I det parasympatiske nervesystem er denne neurotransmitter acetylcholin.

Hypothalamus, en lille struktur i hjernen, står overordnet set for at regulere det autonome nervesystem. Hypothalamus er også involveret i integrationen af vores følelser, og derfor kan vores sindstilstand have en stor indvirkning på balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem og dermed på kroppens reaktioner. Hvis vi tit har angstfulde tanker, vil vores krop ofte befinde sig i en sympatisk tilstand. Kroppen vil altså ”besvare” vores tanker og gøre os klar til at bekæmpe det, der gør os bange, også selvom det, vi er bange for, kun foregår i vores tanker.

Den mest hensigtsmæssige tilstand er, at vi har en god regulering af vores nervesystem. Det vil sige, at vi aktiverer det sympatiske nervesystem, når der faktisk er en reel fare, eller når vi f.eks. skal præstere i en sportskonkurrence, og at vi aktiverer det parasympatiske nervesystem, når vi er i hvile, og kroppen skal genopbygge sig selv. Det kan dog være svært for kroppen at aktivere det parasympatiske nervesystem, hvis vi er meget stressede eller angstfulde. Heldigvis findes der mange måder, hvorpå vi kan hjælpe os selv til at være mere i det parasympatiske nervesystem. Yoga, meditation og åndedrætsøvelser er effektive måder at få kroppen og sindet til at slappe af på. Gennem disse aktiviteter kan vi stilne sindet og øge aktiviteten af det parasympatiske nervesystem, hvilket vil sænke stresshormonerne i kroppen og aktivere de kropslige funktioner, der virker i hvile.